Gå til indholdet
dronespotr.se

0 droneoperatører i hele Danmark

Lad opgaverne finde dig

Virksomheder, kommuner og privatpersoner beskriver, hvad de har brug for – du får en notifikation, når en opgave matcher dine ydelser og regioner. Profilen er gratis, og det koster ikke noget at give tilbud.

Opret gratis profil

Mere flyvetid, mindre jagt på kunder

  • Opgaver, der passer til dig

    Du vælger ydelser og regioner. Når en opgave matcher, får du en notifikation med det samme, og operatører tæt på opgaven kommer først.

  • Synlig, hvor kunderne leder

    Din profil vises på siderne for dine ydelser og regioner, med erfaring og kompetencer. Navn, billede og timepris vises for besøgende, der er logget ind. Når vi har kontrolleret dine oplysninger, kan profilen få mærket Verificeret.

  • Du sætter prisen

    Du giver tilbud med din egen pris, dit eget oplæg og dato. Kunden sammenligner og accepterer direkte på platformen.

  • Alt om opgaven ét sted

    Spørgsmål, tilbud, booking og levering samles i samme tråd, så både du og kunden ved, hvad der er aftalt. Faktureringen klarer du direkte med kunden, som du plejer.

Se, hvordan det foregår, trin for trin →

Det skal du have

Kunderne skal kunne stole på, at alle operatører flyver lovligt og er forsikrede. Derfor skal profilen have de tre første punkter på plads, før du kan give tilbud.

  1. Operatør-ID

    Du er registreret som droneoperatør hos Trafikstyrelsen på droneregler.dk og har dit operatør-ID synligt på dronen. Registreringen koster 65 kr. i 2026.

  2. Drone og dronebevis

    Oplys dronemodel og C-klasse. Med en C0-drone under 250 gram kræves der ikke dronebevis, men med en C1-drone skal du have dronebevis A1/A3. Flyvning tæt på mennesker med en C2-drone kræver kompetencebevis A2, og opgaver i den specifikke kategori kræver en operationstilladelse fra Trafikstyrelsen.

  3. Ansvarsforsikring

    En forsikring, der dækker skader på andre personer og deres ejendom, og som gælder opgaver mod betaling. I Danmark er det et krav ved erhvervsmæssig flyvning, også med minidroner under 250 gram – en almindelig indboforsikring dækker sjældent.

  4. Flyvelog og samtykke

    Som professionel pilot skal du logge hver flyvning inden for 24 timer og gemme loggen i mindst to år, også med minidroner. Overflyvning af beboelsesejendomme og personer kræver i visse tilfælde samtykke, og er der genkendelige personer i billederne, gælder databeskyttelsesreglerne (GDPR).

Du er selv ansvarlig for at have de kompetencer, tilladelser og forsikringer, som hver opgave kræver. De gældende regler finder du hos Trafikstyrelsen på droneregler.dk.